Unge svaner i aktion for U19-landsholdet

Inden spillerne i HB Køge kan gå på en velfortjent juleferie, var to af klubbens unge svaner taget en tur med U19-landsholdet til Tyskland, hvor den første runde af EM-kvalifikationen fandt sted. Her var modstanderne Grækenland, Kosovo og værtsnationen Tyskland.

Første kamp blev afviklet den 27. november, hvor Emilie Luplau startede inde og fik godt og vel 60 minutters spilletid. Laura Sehested sad på bænken i dette opgør. Kampen endte med en 2-0 sejr til danskerne over Grækenland. Anden kamp i kvalifikationen blev afviklet den 30. november, hvor modstanderen var Kosovo. Luplau kom på banen efter 86 minutters spil og i dette opgør sad Sehested også på bænken. Kampen endte med endnu en 2-0 sejr til de danske piger. I den sidste kamp mod Tyskland var begge svaner at finde i start 11’eren og her blev Luplau skiftet ud efter 77 minutters spil, hvorimod Sehested fik fuld spilletid. Kampen endte dog med et 5-1 nederlag.

De danske U19 piger endte som 2’er i puljen og skal til april afsted mod den afgørende EM-kvalifikation hvor Grækenland, Rumænien og Holland venter.

Del nyhed

De seneste nyheder

Herrer, Nyheder

HB Køge A/S inviterer til fanaften

Kvinder, Nyheder

Overbevisende sejr i A-Liga-premieren

Kvinder, Nyheder

Kristian Mørch efter premieresejr: “Vi leverede en virkelig underholdende kamp”