To talentfulde offensivspillere er blevet udtaget til det danske U18- og U16-landshold.
Alfred Gøthler er igen udtaget til det danske U18-landshold. Han var også med U18-landsholdet til den seneste samling i Marokko, hvor han nettede to gange i en 4-0-sejr over hjemmeholdet. Denne gang bliver landsholdet hjemme i Danmark, hvor de skal spille to testkampe. Begge kampe er mod Finland, og den første kamp spilles onsdag den 13. november kl. 17:00. Den anden kamp spilles fredag den 15. november kl. 13:00. Begge kampe spilles på Herlev Stadion.
Omran Khattar genudtaget til U16-landsholdet
Omran Khattar skal endnu engang på tur med U16-landsholdet, ligesom han var det tilbage i september, hvor han blandt andet scorede mod Tyrkiet. Denne gang går turen til Spanien, hvor der venter tre kampe i form af en miniturnering. I den første kamp møder de Saudi-Arabien, som spilles onsdag den 13. november kl. 18:00. To dage senere, fredag den 15. november, skal de spille mod Polen kl. 16:00. I den sidste kamp i miniturneringen venter Sydkorea, og den vil blive spillet mandag den 18. november kl. 16:00.
Tillykke med udtagelsen til Omran og Alfred!