Stor pokalaften i Køge og Herfølge

HB Køges U17 i drengedivisionen og U16 Ligapigerne, spillede tirsdag aften pokalkampe på Herfølge Stadion og på Capelli Sport Stadion i Køge.

På Herfølge Stadion troppede topholdet i U17 Ligaen FC Nordsjælland op, og umiddelbart lignede det en – for – hård opgave for svanerne, men de havde en helt anden plan! De sendte nordsjællænderne hjem med et nederlag på hele 1-6 og dermed exit af Ungdomspokalen. Det var ganske enkelt en kamp, hvor alt gik op i en højere enhed for hjemmeholdet.
Det begyndte med at Omran Khatar allerede i første minut bragte hjemmeholdet i front, og så var stilen ligesom lagt. Han gjorde det også til 2-0 og 3-0 inden pausen. Efter pausen gjorde han det onde allerede fem minutter efter sidste 45 minutter blev fløjtet op, og så var det svært at se hvordan FC Nordsjælland skulle komme tilbage fra 0-4. Enes Gürel gjorde det til 5-0 efter 70 minutter, og Oliver Larsen rundede hele festforestillingen af med sit mål til 6-0. Ti minutter før tid fik FC Nordsjælland scoret set trøstemål.
Det var sæsonens største nederlag til FC Nordsjælland og et fantastisk flot resultat af HB Køge.

Ikke nok med det! på Capelli Sport Stadion mødte HB Køges U16 Liga piger Ligarivalerne fra Farum BK i deres pokalkamp. I Ligaen har HB Køge tabt 0-4 til nordsjællænderne, der har vundet 13 kampe og spillet en uafgjort i de 14 kampe der er spillet. De har blot ladet 10 mål gå ind i 14 kampe. Det var pigerne fra HB Køge ligeglad med! I pokalfodbold kan alting ske og HB Køge indløste sit avancement til næste runde ved at vinde hele 3-0 over Farum.
Det var Alma Hansen der i det fjerde minut bragte svanerne i front – og det var var også stillingen ved pausen. I anden halvleg scorede Alma Hansen igen til 2-0 efter 42 minutter og i det 61. minut afgjorde hun kampen med sit og holdets tredje mål.
En fabelagtig flot præstation af HB Køges Ligapiger.

Del nyhed

De seneste nyheder

Herrer, Nyheder

HB Køge A/S inviterer til fanaften

Kvinder, Nyheder

Overbevisende sejr i A-Liga-premieren

Kvinder, Nyheder

Kristian Mørch efter premieresejr: “Vi leverede en virkelig underholdende kamp”