Sikker sejr i tredje test

HB Køges Betinia Liga-mandskab tog en både spillemæssigt og resultatmæssigt komfortabel sejr i lørdagens testkamp mod 1. divisionsoprykkerne Middelfart Boldklub.

5-0 blev slutresultatet på Capelli Sport Stadion. Med til historien hører, at kampen var Middelfarts første i deres opstart, mens det var svanernes tredje.

Allerede efter syv minutters spil gjorde Mads Schütt det til 1-0 for HB Køge efter et godt gennemspillet angreb, som U19-spilleren afsluttede med et fladt spark ind i fjerneste målhjørne.

Selvsamme Schütt stod for oplægget til 2-0-scoringen kort inden pause, da han med en forrygende yderside aflevering bøjede bolden ned bag og rundtom Middelfart-bagkæden hvorefter Gabriël Culhaci rundede keeperen og sendte bolden i mål.

I pausen skiftede gæsterne stort ud for at fordele spilleminutter – nøjagtigt som HB Køge har gjort det i de første testkampe. Men i dag var der længere spilletid til de fleste af svanernes startere og det var formentlig medvirkende til at hjemmeholdets overtag kun blev større efter pausen.

Tre minutter inde i anden halvleg stod Niklas Jakobsen rigtigt placeret ved den bagerste stolpe efter et godt indlæg fra Marc Rochester, og da hverken keeper eller forsvarsspillere i Middelfart-defensiven fik clearet indlægget kunne ‘NJ’ sparke 3-0-målet ind.

I løbet af anden halvleg skiftede svanerne også stort ind, blandt andre offensivspillerne Mustafa Salah, Basem Alkhoudari og Ifenna Dorgu kom på banen. De tre stod bag scoringen til 4-0 tre minutter før tid. Salah satte fart på i højresiden og spillede Basem Alkhoudari fri. Også han fandt ydersiden frem og krøllede et skarpt indlæg ind til den bagerste stolpe, hvor hjemvendte Dorgu, der brugte seneste sæson på udlån hos Genoa i Italien, dukkede op og sendte bolden i mål.

Få minutter efter gjorde Alkhoudari så arbejdet helt selv, da han fra lang afstand trak ind i banen og hamrede bolden ind i det fjerneste målhjørne til slutresultatet 5-0.

[embedyt] https://www.youtube.com/watch?v=rR4vmLcciak[/embedyt]

HB Køge 5-0 Middelfart Boldklub
1-0 Mads Schütt (7. min)
2-0 Gabriël Culhaci (42. min)
3-0 Niklas Jakobsen (48. min)
4-0 Ifenna Dorgu (87. min)
5-0 Basem Alkhoudari (90. min)

HB Køge startopstilling
1. Berkant Bayrak
2. Laurits Bust
3. Sebastian Larsen
4. Hans Christian Bonnesen
5. Gabriël Culhaci
8. Marc Rochester
10. Christian Tue Jensen
21. Niklas Jakobsen
22. Mads Schütt
23. Mads Westergren
28. Gabriel Larsen

HB Køge indskiftninger:
Silas Hald for Laurits Bust (46. min)
Alfred Gøthler for Mads Schütt (46. min)
Basem Alkhoudari for Gabriël Culhaci (62. min)
Dulat Talyspayev for Berkant Bayrak (74. min)
Lukas Schmidt for Mads Westergren (74. min)
Viktor Sørensen for Hans Christian Bonnesen (74. min)
Lukas Achton for Niklas Jakobsen (74. min)
Victor Musse for Marc Rochester (74. min)
Mike Jensen for Gabriel Larsen (74. min)
Mustafa Salah for Sebastian Larsen (74. min)
Ifenna Dorgu for Alfred Gøthler (74. min)
Mohamed Al-Naser for Christian Tue Jensen (74. min)

Testkamp
Lørdag d. 5. juli 2025, 13.00
Capelli Sport Stadion

Del nyhed

De seneste nyheder

Herrer, Nyheder

HB Køge A/S inviterer til fanaften

Kvinder, Nyheder

Overbevisende sejr i A-Liga-premieren

Kvinder, Nyheder

Kristian Mørch efter premieresejr: “Vi leverede en virkelig underholdende kamp”