HB Køges divisionsdrenge havde lørdag dobbeltopgør mod B.93’s ditto på Capelli Sport Stadion – og ikke i Herfølge Stadion som jeg skrev i optakten.
Først i kamp var U19 holdene og her måtte HB Køge for anden weekend i træk forlade banen med nederlagets metalliske smag i munden. Østerbro-drengene kunne tage hjem med en 2-0 sejr efter at have ført 1-0 ved pausen. Kom igen, svaner.
Herefter var U17 holdenes tur, og her var der ingen pardon fra HB Køges side. Drengene sendte B.93 hjem med et nederlag på 0-5. Selvom fodbold er en holdsport var det Omran Khattar her, dog og alle vegne. Han endte med at score fire af de fem mål. Først bragte han HB Køge foran efter syv minutter, og inden pausen øgede Adam Lazarotti til 2-0. Efter pausen fortsatte Khatar sin målscoring ved at score til 3-0 på straffespark efter 53 minutter, seks minutter senere gjorde han det til 4-0 og rundede dagen af med sit mål til 5-0 efter 65 minutter. Herefter måtte det være nok og han blev udskiftet efter 69 minutter.
Omran Khattar har nu scoret 23 mål i 19 kampe!
Ligapigerne havde kampfri weekend.