Pokalkamp mod FCK: Information om adgang og billetsalg

For at imødekomme den store efterspørgsel om at overvære Oddset Pokal-opgøret HB Køge – F.C. København, har HB Køge flyttet kampen fra den normale hjemmebane Capelli Sport Stadion til Herfølge Stadion. Billetsalget til kampen er nu åbnet hos HB Køges billetudbyder eventii.

KØB BILLETTER: HB KØGE – F.C. KØBENHAVN

Flytningen til Herfølge Stadion medfører andre forhold og billetinformationer at navigere efter for kampens tilskuere.

Billetinformation:
Billetsalget er åbnet og det foregår for hjemmeholdets tilhængere som altid gennem HB Køges faste billetudbyder eventii via linket her.
For tilskuere med tilknytning til udeholdet fra F.C. København, foregår billetsalget via F.C. Københavns egen billetportal fra på mandag d. 16. september. Læs mere via linket her.

Billetpriserne til kampen er:
Voksen (18+): 150,-
Pensionist (65+): 110,-
Junior (3-17): 100,-
Børn (0-2): Gratis

HB Køge gør opmærksom på, at sæsonkort IKKE giver adgang til kampen, da det er en pokalkamp og disse ikke er inkluderet i sæsonkortordningen. Ligeledes har spillere i Herfølge Boldklub, Køge Boldklub og HB Køge ikke fri adgang til opgøret gennem deres fodboldpas som til ligakampe.

Indgang foregår for hjemmeholdets tilskuere ved indgangen i det nordøstlige hjørne af Herfølge Stadion.
Billetterne til kampen er ikke nummererede og der er dermed frit sædevalg for tilskuere. HB Køge opfordrer til, at man sætter sig tæt sammen, så flest mulige mennesker kan få en siddeplads på stadion. Det er til kampen muligt at bevæge sig frit mellem hjemmeholdets tilskuerafsnit på øst-, nord- og vesttribunen.

Udeholdets tilhængere:
Tilskuere med tilknytning til udeholdet skal opholde sig i det dedikerede udebaneafsnit. Udebaneafsnittet dækker ståpladserne på den sydlige endetribune samt dele af den overdækkede siddetribune på vestsiden af Herfølge Stadion. Adgang til udebaneafsnittet sker ved at gå bag om Herfølge Hallen og følge bagsiden af sydtribunen hen til indgangen.

HB Køge forbeholder sig retten til at bortvise/afvise tilskuere fra hjemmeholdets tribuneafsnit, hvis de med deres påklædning eller opførsel viser tilknytning til udeholdet.

Del nyhed

De seneste nyheder

Herrer, Nyheder

HB Køge A/S inviterer til fanaften

Kvinder, Nyheder

Overbevisende sejr i A-Liga-premieren

Kvinder, Nyheder

Kristian Mørch efter premieresejr: “Vi leverede en virkelig underholdende kamp”