Der er torsdag blevet truffet afgørelse om hvornår den udsatte pokalkamp mod AaB skal spilles.
Kampen skulle have været afviklet onsdag aften, men måtte aflyses da AaBs materialevogn sad fast i en kø ved Nyborg, som konsekvens af at Storebæltsbroen var lukket i flere timer grundet et trafikuheld.
Der er mellem klubberne enighed om, at kampen i stedet skal spilles onsdag den 27. november kl. 18.00 på Capelli Sport Stadion.
Billetinformation
Online- og partnerbilletter som er købt eller printet ud til kampen, som blev aflyst, er også gældende til kampen den 27. november, og kan således benyttes der.
Sydbank Pokalen, 1/8-finale
HB Køge – AaB
Onsdag den 27. november kl. 18.00
Capelli Sport Stadion