Nicklas P.: “Blev for meget baglæns”

Cheftræner Nicklas Pedersen ærgrede sig over, at det ikke blev til tre point i torsdagens udekamp mod FC Roskilde. Men var mest af alt var han glad for, at det ikke endte med et nederlag.

“Efter omstændighederne er det et okay resultat for os. Vi kom for at vinde, og det synes jeg også vi havde chancerne til at gøre. Men når vi er bagud i størstedelen af kampen og kom under pres til sidst, må vi være tilfredse med, at vi ikke tabte og dermed åbnede mere op for, at Roskilde kan hente os i tabellen. Vi ville gerne vinde, men det ville Roskilde altså også, og når de på den måde smed alt frem til sidst, glæder jeg mig over, at vi stod imod,” siger Nicklas Pedersen.

“Vi lykkedes gennem det meste af kampen med at skabe chancer gennem vores fart. På en anden dag var vi måske i stedet kommet foran, og så havde det ligget endnu bedre til os at komme afsted med vores hurtige offensiv i nogle omstillinger. Nu blev det i stedet os der skulle jagte dem gennem det meste af kampen.”

I kampens afslutning var det hjemmeholdet, der trykkede på, mens svanerne ikke fik udnyttet de muligheder, der bød sig i omstillingsspillet. Og Nicklas Pedersen var ikke tilfreds med, at svanerne – ifølge ham – selv inviterede til at blive presset i bund i slutminutterne.

“Hele vejen igennem kampen havde vi vist, at vi kunne ramme dem ved at spille direkte og komme ned bag deres bagkæde. Men efter udligningen begyndte vi at spille for meget baglæns tilbage til vores forsvarere og vores keeper. Vi satte os selv under pres og det må vi lære af. Mulighederne for at tage sejren til sidst var der, men vi opsøgte dem ikke selv godt nok,” sagde cheftræneren efter slutfløjtet og konkluderede:

“Det var en svær bane at spille flot fodbold på og når vi samtidig er midt i den mest fysisk krævende periode af kampprogrammet og desværre også er blevet ramt af nogle skader, så må vi også være realistiske og tage de point, vi kan få. Det gjorde vi, og så går vi benhårdt efter at få en sejr på mandag mod Hobro.”

Opgøret mod Hobro spilles på mandag på Capelli Sport Stadion. Der er kick-off klokken 15.00 og billetter kan købes på hbkoge.eventii.dk.

Del nyhed

De seneste nyheder

Herrer, Nyheder

HB Køge A/S inviterer til fanaften

Kvinder, Nyheder

Overbevisende sejr i A-Liga-premieren

Kvinder, Nyheder

Kristian Mørch efter premieresejr: “Vi leverede en virkelig underholdende kamp”