Det var en sur tur til Aarhus søndag for HB Køges U19 og U17 divisionsdrenge, hvor de mødte IF Lyseng. Begge hold måtte tage hjem med et nederlag i bagagen.
Først i kamp var U19 som tabte 0-1, og satte svanerne tilbage i topstriden. Målet blev sat ind af hjemmeholdet efter 74 minutter.
U17 holdet kunne desværre ikke revanchere det nederlag. Hjemmeholdet kom som skudt ud af en kanon og kom foran 1-0 i første minut. Oliver Larsen fik udlignet på straffespark efter 22 minutter, men inden pausen fik hjemmeholdet bragt sig foran 3-1. Noah Kongsdal bragte spænding ind i kampen igen med sin reducering efter 51 minutter til 2-3, men tættere på kom HB Køge ikke.
Kom igen drenge.