HB Køges to ældste drengedivisionshold lukkede året med to gedigne sejre over Svendborg FB-Oure FA på hjemmebane.
På Capelli Sport Stadion vandt HB Køges U19 hold hele 6-0 over fynboerne. HB Køge kom planmæssig foran 1-0 efter fem minutter, men så blev der heller ikke scoret mere før pausen.
I anden halvleg til gengæld kom der hul på bylden med en ketchup effekt. På 17 gyldne minutter fra det 57. til det 74 minut scorede HB Køge fem gange. I det 57. minut scorede Benjamin Tabrizi-Birkebæk til 2-0, mens måltyven Alfred Gøthler scorede til 3-0 efter 63 minutter. Mikkel Durlev gjorde det til 4-0 på straffespark, mens Alfred Gøthler (igen) og Benjamin Tabrizi-Birkebæk lukkede målkontoen i kampen til 5-0 og 6-0.
Med sejren kan HB Køge overvintre på tredjepladsen.
Den sejr overgik U17 holdet på Herfølge Stadion da de vandt 7-0 over gæsterne fra Sydfyn. Omram Khatar bragte HB Køge på 2-0 på mål efter 7 og 31 minutter, mens Jeppe Flex scorede til 3-0 kort inden pausen.
Efter pausen scorede Omran Khatar til 4-0 efter en time og til 5-0 syv minutter senere. Macus Mogensen fik lige lov til at gøre det til 6-0 efter 76 minutter før Omram Khatar lukkede kampen med endnu et mål til 7-0 med fem minutter igen.
Det var et effektfuldt punktum for en lidt svingende efterårssæson, og HB Køge kan nu overvintre på 7. pladsen.
God Jul.