Kun U19 drengene fik en sejr

HB Køges talentdrenge var lørdag taget en tur til Østerbro, nærmere bestemt banerne ved Svanemølleanlægget for at spille mod B.93.
Først i kamp var U17 holdene, hvor hjemmeholdet lige var en my for stærk for svanerne. De slog nærmest kampen ihjel ved at score til 3-0 inden der var spillet en halv time, og selvom Noah Kongsdal Sørensen fik reduceret otte minutter efter pausen var det B.93 i kampens næstsidste minut scorede til slutresultatet 4-1 til B.93.

Det nederlag hævnede U19 holdet imidlertid. Mads Schütt Rasmussen scorede til 1-0 for HB Køge efter 38 minutter, og med syv minutter igen øgede Lukas Achton til 2-0, der dermed tog de tre point med hjem til Køge og omegn.

Ligapigerne havde hjemmekamp om søndagen mod altid formstærke FC Nordsjælland og Farum BK. U19 Ligaholdene var først i kamp, og udeholdet kom hurtigt foran efter seks minutter, men Anna Caroline Brændstrup fik udlignet for HB Køge efter knapt et kvarter. Inden pausen havde FCN dog igen bragt sig i front med 2-1. I anden halvleg scorede de yderligere to gange, og tog de tre point med hjem til Farum.
U16 Ligapigerne mødte herefter Farum BK, og efter 0-0 ved pausen fik Farum sejren med to scoringer efter pausen.
Kom igen piger.

Del nyhed

De seneste nyheder

Herrer, Nyheder

HB Køge A/S inviterer til fanaften

Kvinder, Nyheder

Overbevisende sejr i A-Liga-premieren

Kvinder, Nyheder

Kristian Mørch efter premieresejr: “Vi leverede en virkelig underholdende kamp”