Herfølge Stadion klædt i sort og blåt

Når HB Køge torsdag aften spiller pokalopgør mod F.C. København bliver det med hjemmebanefordel til svanerne. Men de vante rammer fra Capelli Sport Stadion er byttet ud med den alternative hjemmebane Herfølge Stadion for at gøre plads til flest mulige tilskuere – og derfor håber klubben, at netop de fremmødte tilskuere vil hjælpe med at gøre hjemmebanefordelen tydelig ved at møde op i HB Køge-farver: Sort og blåt.

KØB BILLET: HB KØGE – F.C. KØBENHAVN

“Vi har gjort alt hvad vi kan for at skabe en fed kulisse til kampen på Herfølge Stadion. Prikken over i’et vil være, hvis tilskuerne på hjemmeholdets tilskuerafsnit møder op i blå/sorte farver og viser deres opbakning til vores hold, så rammerne bliver endnu mere hjemlige for vores spillere. De kender Herfølge Stadion godt, men er tribunerne klædt helt i vores farver er jeg sikker på, de vil få et løft,” siger midlertidig administrerende direktør i HB Køge Jason Arnold og tilføjer:

“De fleste har jo heldigvis noget sort eller blåt i garderobeskabet allerede, så det er en nem måde at bidrage til stemningen på.”

Til kampen vil både den blå/sorte hjemmebanetrøje, HB Køge-halstørklæder og HB Køge-paraplyer være til salg i en midlertidig merchandisebod på Herfølge Stadion. Boden vil være at finde ved siden af hovedindgangen i det nordøstlige hjørne af stadion. Det vil kun være muligt at betale med MobilePay i merchandiseboden til kampen.

Dørene åbner klokken 17.00 – og da der ventes mange tilskuere opfordrer HB Køge til, at man møder tidligt op, hvis man vil sikre sig en siddeplads til opgøret.

Del nyhed

De seneste nyheder

Herrer, Nyheder

HB Køge A/S inviterer til fanaften

Kvinder, Nyheder

Overbevisende sejr i A-Liga-premieren

Kvinder, Nyheder

Kristian Mørch efter premieresejr: “Vi leverede en virkelig underholdende kamp”