HB Køge Women skriver med

HB Køge har skrevet kontrakt med 16-årige Emma Knudsen, der skifter til klubben fra FC Nordsjællands U19-hold. Emma er en alsidig midtbanespiller, som både kan dække 6’er- og 8’er-positionen.

Head of Coaching i HB Køge Women, David Lee Rigelsen, glæder sig over tilgangen:
“Vi er meget glade for, at Emma har valgt HB Køge. Hun er en intelligent og teknisk stærk midtbanespiller, der bidrager både defensivt med stærk positionering og duelstyrke – og offensivt med præcise afleveringer og et velfungerende kombinationsspil. Hun har stor ro på bolden og træffer ofte de rigtige beslutninger. Emma er stadig i udvikling og har et betydeligt potentiale for at tage næste skridt i sin karriere – og det ser vi frem til at udfolde sammen med hende.”

Emma Knudsen ser også frem til det næste kapitel i sin egen karriere:
“Jeg er utrolig glad og taknemmelig for at komme til HB Køge. Det er en klub, der spiller med i toppen af dansk kvindefodbold, og jeg er overbevist om, at det er det helt rigtige sted for mig at fortsætte min udvikling – både på og uden for banen. Jeg håber at komme endnu tættere på at realisere mine egne ambitioner og drømme. Det nye ejerskab og deres engagement i kvindefodbolden har også tiltalt mig meget. Det er et spændende projekt, og jeg glæder mig til at blive en del af det,” siger en smilende Emma.

I første omgang vil Emma få sin daglige gang på HB Køges U19-hold, samtidig med at hun gradvist indgår i transitionen til Gjensidige Kvindeliga-truppen.

 

Del nyhed

De seneste nyheder

Herrer, Nyheder

HB Køge A/S inviterer til fanaften

Kvinder, Nyheder

Overbevisende sejr i A-Liga-premieren

Kvinder, Nyheder

Kristian Mørch efter premieresejr: “Vi leverede en virkelig underholdende kamp”