Torsdag blev der trukket lod til 1. runde af Oddset Pokalen.
Lodtrækningen faldt ud således, at HB Køge skal møde 3. Divisionsholdet FA 2000, som i den forgangne sæson rykkede ned fra 2. Division.
HB Køge og FA 2000 har én gang tidligere mødt hinanden i pokalturneringen. Det skete i september 2020, hvor Effiong Nsungusi (2) og Marius Elvius (1) sikrede HB Køge en sejr på 3-0.
Kampen mellem HB Køge og FA 2000 spilles i dagene fra den 6.-8. august i Frederiksberg Idrætspark, hvor FA 2000 har hjemmebane.