HB Køge Lotteriet: Vind rejse for fire til Liverpool-kamp

Snart løber årets største begivenhed i NETVÆRKET i HB Køge af stablen, når der lørdag d. 22. marts afholdes Fest & Auktion. Og der kommer ikke bare til at være vilde ting under auktionshammeren, men i allerhøjeste grad også på højkant til det årlige HB Køge Lotteri.

I år er hovedpræmien nemlig en rejse for fire personer til Liverpool, hvor der udover 3 overnatninger på Hotel Hampton by Hilton i midten af Liverpools bymidte venter en stor Premier League-oplevelse på legendarisk Anfield. Der er fire Hospitality-billetter til en endnu ikke fastlagt Liverpool F.C.-kamp med i præmien. Billetterne giver adgang til REDS Suite før, under og efter opgøret samt til siddepladser på den nedre langside (Sir Kenny Dalglish Stand) hvorfra der er fantastisk udsyn til Salah, van Dijk og holdkammeraternes aktioner på banen.

Rejsen er en del af NETVÆRKETs grupperejse i efteråret 2025 og man kan dermed se frem til selskab af adskillige andre medlemmer af NETVÆRKET. På turen er der desuden planer om adskillige besøg på Liverpools mange autentiske pubber og gode restauranter, mens dem der lyster også kan begive sig ud i byens pulserende natteliv.

Turen er sponsoreret af Travel4Business og inkluderer fly tur/retur fra Københavns Lufthavn, lufthavnstransfer, ansvarsrisikoforsikring og bidrag til rejsegarantifonden.

Præmien har en værdi af 30.000,- DKK. Tusind tak til Travel4Business for at sætte den flotte præmie på højkant.

Lodder til HB Køge Lotteriet sælges til Fest & Auktion for 200,- stk. og 3 stk. for 500,-.

Held og lykke!

Hovedpræmie:

  • Fire billetter til Liverpool-kamp på Anfield
    • Adgang til REDS Suite før under og efter kampen
    • Kampprogrammer
    • Kaffe/te i pausen
  • 3 overnatninger på Hotel Hampton By Hilton
    • 2 delte dobbeltværelser
    • Morgenmad inkluderet
  • Flyrejse tur/retur inkl. skatter og afgiver
  • Lufthavnstransfer tur/retur
  • Ansvarsrisikoforsikring samt bidrag til rejsegarantifonden

Del nyhed

De seneste nyheder

Herrer, Nyheder

HB Køge A/S inviterer til fanaften

Kvinder, Nyheder

Overbevisende sejr i A-Liga-premieren

Kvinder, Nyheder

Kristian Mørch efter premieresejr: “Vi leverede en virkelig underholdende kamp”