HB Køge og Yahyie Shirzai er blevet enige om at ophæve kontrakten.
Yahyie er på jagt efter fast spilletid for blandt andet at fastholde sin rolle omkring Afghanistans A-landshold, og HB Køge har derfor indvilget i at lade ham finde en ny klub.
I den netop afsluttede sæson spillede Yahyie to kampe for svanerne, begge i pokalturneringen. Yahyie Shirzai nåede i alt fem førsteholdskampe for HB Køge, siden debuten mod Fremad Amager i oktober 2022. Han kom til fra Lyngby Boldklub i januar samme år.
HB Køge ønsker Yahyie al held og lykke med både klub- og landsholdskarrieren fremover.