Tirsdag d. 9. september holder HB Køge A/S igen fanaften.
Meget er sket i klubben siden fanaften konceptet blev genoplivet i foråret, og i starten af september står HB Køges repræsentanter i form af spillere, trænere og administrative ledere klar til at gøre tilhængere, sponsorer og alle andre med interesse i HB Køges herrer klogere på planerne og visionerne for klubbens hold i Betinia Liga- og drengerækkerne.
Det vil være muligt at hilse på de nye spillere i førsteholdstruppen til 2025/2026-sæsonen i form af Laurits Bust, Mads Schütt og Mustafa Salah mens cheftræner anfører Mike Jensen, cheftræner Nicklas Pedersen og sportsdirektør Auri Skarbalius også står til rådighed for spørgsmål.
Modsat seneste gang vil fanaftenen denne gang udelukkende centrere sig omkring klubbens herreafdeling.
Fanaftenen afholdes i Spar Nord Lounge på Capelli Sport Stadion torsdag d. 9. september fra klokken 19.00-21.00. Det er gratis at deltage og tilmelding er ikke nødvendig.
Dørene åbner klokken 18.30 og det vil være muligt at købe drikkevarer og snacks i loungens bar i løbet af aftenen.