Det blev til et enkelt HB Køge-point i fredagens udekamp mod B.93 i et opgør, som svanerne ellers havde chancer nok til at vinde. Men skarpheden manglede, og derfor måtte de altså nøjes med det ene point.
HB Køge kom ellers foran i første halvleg, da Gabriël Culhaci stak afsted på en stikning fra Michael Chacón og sendte bolden ind bag B.93-keeper Aris Vaporakis. Desværre holdt føringen ikke længe, da Fisnak Isaki udlignede for hjemmeholdet 12 minutter senere i en ellers ganske jævnbyrdig første halvleg, hvor 93’erne var mest på bolden.
I anden halvleg satte svanerne sig så til gengæld på tingene, og der var kun spillet ganske få minutter, da Niklas Jakobsen var tæt på at score til 2-1. Også Mohamad Al-Naser kom frem til et par gode chancer i anden halvleg, mens lidt dommerheld også kunne have givet HB Køge chancen fra pletten to gange – men heldet udeblev ved begge lejligheder.
Derfor sluttede opgøret uafgjort 1-1 efter en kamp, som HB Køge godt kan være tilfredse med, men som holdet alligevel må ærgre sig over, ikke kastede tre point af sig.
[embedyt] https://www.youtube.com/watch?v=jv67Vkgctfg[/embedyt]
HB Køge startopstilling
1. Berkant Bayrak
3. Sebastian Larsen
4. Hans Christian Bonnesen
5. Gabriël Culhaci
6. Michael Chacón
7. Mike Jensen
11. Mohamad ‘Mudi’ Al-Naser
21. Niklas Jakobsen
22. Mattias Jakobsen
23. Mads Westergren
26. Jafar Arias
HB Køge indskiftninger:
Christian Tue for Gabriël Culhaci (77. min)
Alfred Gøthler for Mohamad Al-Naser (84. min)
Mads Schütt Rasmussen for Sebastian Larsen (84. min)
NordicBet Liga, 21. spillerunde
Fredag d. 7. marts 2025, 19.00
Sundby Idrætspark