Når HB Køge fredag den 16. maj spiller sæsonens sidste hjemmekamp mod B.93, bliver der afprøvet et nyt tiltag på Capelli Sport Stadion. Til kampen vil der blive serveret drikkevarer i genanvendelige krus leveret af Genkrus. Målet med dette er at gøre stadionoplevelsen mere bæredygtig fremover.
Sådan fungerer Genkrus-ordningen
Det nye initiativ er nemt at følge og kræver kun få ændringer fra tilskuernes side:
-
Køb som du plejer: Når du bestiller en øl eller en sodavand, får du den serveret i et genanvendeligt krus.
-
Aflevér dit krus: Når du har nydt din drik, afleverer du kruset i en af de indsamlingsstationer, der vil være placeret rundt om på stadion.
-
Lad kruset blive på stadion: Finder du tomme krus på tribunen under eller efter kampen, er du meget velkommen til at hjælpe ved at aflevere dem i en indsamlingsstation.
Efter kampen bliver alle krus indsamlet og vasket, så de kan bruges igen – uden at ende som engangsaffald.
HB Køge håber, at initiativet bliver taget godt imod af alle fans, så vi sammen kan bidrage til en mere bæredygtig stadionoplevelse på Capelli Sport Stadion i fremtiden.