Fortjent nederlag på propfyldt Capelli Sport Stadion

Intet mindre end 2.934 tilskuere havde fundet vej til sæsonens første NordicBet Liga-opgør på Capelli Sport Stadion fredag aften – men størstedelen af dem blev desværre ikke belønnet med point. Mod Superliga-nedrykkerne fra OB kom svanerne til kort og gæsterne kunne efter 95 minutters fodbold tage alle tre point med hjem til Fyn efter en overbevisende sejr på 4-0.

HB Køge-nederlaget blev grundlagt på to OB-scoringer kort inden pause efter en første halvleg som gæsterne også havde domineret stort. Nicklas Pedersen og resten af HB Køge-staben forsøgte at ændre slagets gang med en dobbeltindskiftning i pausen – og selvom dele af spillet blev bedre i anden halvleg havde svanerne fortsat svært ved at skabe chancer. I stedet gik anden halvleg nøjagtigt som første: mod slutningen nettede OB to gange. Derfor sluttede det, helt fortjent, med en overbevisende sejr til gæsterne som kunne fejre den sammen med de 600 fynske tilskuere i det midlertidige udebaneafsnit på den nordlige ende af Scor-tribunen.

Desværre er facit 0 point efter de to første runder til HB Køge. Til gengæld er opgørene mod de to Superliga-nedrykkere overstået.

[embedyt] https://www.youtube.com/watch?v=ALYl1rKcf6g[/embedyt]

HB Køge 0-4 OB
0-1 Luca Kjerrumgaard (37. min)
0-2 Jacob Bonde (45. min)
0-3 Luca Kjerrumgaard (82. min)
0-4 Bjørn Paulsen (87. min)

HB Køge startopstilling 
12. Berkant Bayrak
2. Marcus Mustac Gudmann
3. Sebastian Larsen
4. Hans Christian Bonnesen
5. Gabriël Culhaci
7. Mike Jensen
10. Christian Tue
11. Joachim Rothmann
22. Mattias Jakobsen
26. Jafar Arias
27. Ifenna Dorgu

HB Køge indskiftninger
Gabriel Larsen for Christian Tue (46. min)
Saman Jalaei for Joachim Rothmann (46. min)
Emil Villumsen for Sebastian Larsen (65. min)
Michael Chacón for Mattias Jakobsen (65. min)
Youssef Dhaflaoui for Ifenna Dorgu (74. min)

NordicBet Liga, 2. spillerunde
Fredag d. 26. juli 2024, 19.00
2.934 tilskuere på Capelli Sport Stadion

Del nyhed

De seneste nyheder

Herrer, Nyheder

HB Køge A/S inviterer til fanaften

Kvinder, Nyheder

Overbevisende sejr i A-Liga-premieren

Kvinder, Nyheder

Kristian Mørch efter premieresejr: “Vi leverede en virkelig underholdende kamp”