Efter årets første hjemmekamp fredag aften åbner HB Køge dørene til “3. halvleg” i Spar Nord Lounge!
Når dommerens fløjte lyder og Hillerød Fodbold forhåbentlig er sendt pointløse hjem til nordsjælland bliver glasdørene ved siden af speakerboksen øverst på Scor-tribunen åbnet ind til Spar Nord Lounges bar-område. Her vil der være fadøl og drinks at finde til fordelagtige priser og – igen forhåbentlig – god stemning mens du kan tage kampen under kærlig efterbehandling med ligesindende svaner.
HB Køges Man of the Match kommer sammen med cheftræner Nicklas Pedersen på scenen i loungen og fortæller, hvordan de har oplevet kampen.
3. Halvleg vil være åbent til klokken 23.00 og der er fri adgang for alle tilskuere.