Kim Daugaard stopper i HB Køge

Når sæsonen afsluttes, siger HB Køge farvel til cheftræner Kim Daugaard, da parterne har besluttet at afslutte samarbejdet. Daugaard har været en integreret del af HB Køge siden 2014 og har især sat sit præg på kvindeholdet. Siden 2021 har han haft en central rolle, først som assistenttræner og siden som cheftræner fra 2023.

“Jeg er rimelig afklaret, vil jeg sige. Sådan er det, når der kommer nye ejere til, der følger et nyt syn og en ny retning med,” siger Kim Daugaard og tilføjer: “Jeg har været en del af klubben i mange år, og det har været nogle rigtig gode år. Jeg er hernedefra og har spillet i klubben i hele min ungdom. Det gør selvfølgelig, at det også bliver lidt vemodigt at skulle sige farvel.”

Trods udfordringer og en periode med stor udskiftning i truppen ser Daugaard tilbage på sin cheftrænerperiode med stolthed.

“Vi skar lidt ned, blev et meget ungt hold og skiftede mange spillere ud på ét år. Det har taget tid, men vi har fået skabt en solid struktur. Jeg afleverer et ungt og spændende hold, som jeg godt kan være bekendt. Vi har været forårets hold, og selvom vi ikke nåede helt i mål med alle ambitioner, er fundamentet lagt.”

Kim Daugaard udtrykker stor taknemmelighed over sine år i klubben og ser frem til, hvad fremtiden bringer, selvom afskeden er vemodig.

“Det har været en kæmpe fornøjelse at møde på arbejde hver dag og bruge tid med kollegerne, de frivillige og spillerne. Når man har været så meget sammen, vil man naturligt komme til at savne dagligdagen. Men sådan er fodbold. Det er ikke første gang, jeg siger farvel til et sted, og nu begynder et nyt kapitel.”

HB Køges ledelse sender en varm tak til Kim Daugaard for hans mangeårige indsats og dedikation.

“Vi er dybt taknemmelige for Kims engagement og store arbejde for klubben,” udtaler administrerende direktør Walid Khoury. “Fra at starte som assistenttræner til at blive cheftræner har Kim lagt sit hjerte i holdet og været med til at forme vores identitet. Selvom vi nu vælger en ny retning, vil Kim altid være en vigtig del af klubbens historie. Vi ønsker ham alt det bedste fremover.”

Del nyhed

De seneste nyheder

Herrer, Nyheder

HB Køge A/S inviterer til fanaften

Kvinder, Nyheder

Overbevisende sejr i A-Liga-premieren

Kvinder, Nyheder

Kristian Mørch efter premieresejr: “Vi leverede en virkelig underholdende kamp”