HB Køges U19 og U17 hold var lørdag en tur til Gladsaxe for at spille mod AB. Først i kamp var U19 holdet som desværre måtte lægge ryg til et 1-3 nederlag til topholdet. Hjemmeholdet førte 1-0 efter første halvleg, og efter pausen kom de foran 3-0 inden Adam Choukri fik reduceret for svanerne efter 64 minutter. Kom igen, drenge.
Herefter var U17 holdene fra de to klubbers tur. AB var inden kampen også her på førstepladsen, men HB Køge havde andre planer. Allerede i det fjerde minut bragte Adam Lazarotti svanerne foran, men på tre mål på fem minutter kom hjemmeholdet tilbage og første 3-1 ved pausen. Det så ud som en hård opgave for HB Køge efter pausen. Svanerne satte Villiam Krone ind i pausen, og det skulle vise sig at være en god disposition. Efter 65 minutter reducerede netop Krone til 2-3, hvorefter rækkens topscorer Omran Khatar scorede sit “obligatoriske mål” i kampen efter 76 minutter og bragte hermed balance i regnskabet. I overtiden lykkedes det for Villiam Krone også at score sejrsmålet til 4-3. En flot måde at rejse sig på det ærgerlige nederlag til Roskilde Boldklub i midt-ugen.
U19 ligapigerne spillede søndag på Capelli Sport Stadion mod FC Nordsjælland. Nordsjællænderne, som ligger nummer et i rækken, bragte sig foran 2-0 inden pausen, men lige efter pausen sparkede Maise Bagger spænding ind i kampen ved at reducere til 1-2. Det varede dog kun seks minutter hvor FCN kom foran 3-1 som også blev kampens resultat. Kom igen, piger.
HB Køges U16 Ligapigerne slog Farum BK ud i semifinalen i Ungdomspokalen, og tilføjede dem deres første nederlag i denne sæson. Det var Farum BK indstillet på at revanchere sig for, og det lykkedes for dem. De tog hjem med en 7-0 sejr. Kom igen, piger!
