Fortjent nederlag i Farum

HB Køge tabte fortjent fredagens NordicBet Liga-opgør i Farum mod Hillerød Fodbold. Gennem hele opgøret var hjemmeholdet bedst i et opgør, hvor en Hillerød-scoring efter bare fem minutter af første halvleg og en HB Køge-udvisning fem minutter inde i anden halvleg i høj grad afgjorde tingene.

Hjemmeholdets 1-0-scoring efter et hjørnespark fem minutter inde i opgøret satte scenen for en aften, hvor HB Køge på alle måder var på hælene. Cheftræner Nicklas Pedersen efterlyste efter kampen aggression og hårdhed fra sit unge hold – det noget mere rutinerede Hillerød-hold spillede sig gang på gang gennem HB Køge-holdet og skabte flere gode chancer i resten af første halvleg. Et kvarter inden pause kom de også fortjent på 2-0.

I starten af anden halvleg blev situationen forværret for svanerne, da Silas Hald kastede sig med stor kraft ind i en tackling. Og selvom både Hald og modspilleren forsøgte at trække benene til sig i situationen og kontakten dermed blev begrænset, takserede kampens dommer forseelsen til et rødt HB Køge-kort. Med den komfortable situation for hjemmeholdet forsvandt gassen ud af kampen og med en straffesparksscoring godt et kvarter før tid blev opgøret endegyldigt lukket af Hillerød.

[embedyt] https://www.youtube.com/watch?v=3Pm0g3q0dU4[/embedyt]

Hillerød Fodbold – HB Køge
1-0 William Glindtvad (5. min)
2-0 Tobias Arndal (27. min)
3-0 Monday Etim (73. min)

HB Køge startopstilling
1. Berkant Bayrak
3. Sebastian Larsen
4. Hans Christian Bonnesen
5. Gabriël Culhaci
6. Michael Chacón
10. Christian Tue
11. Mohamed Al-Naser
16. Silas Hald
20. Alfred Gøthler
21. Niklas Jakobsen
23. Mads Westergren

HB Køge indskiftninger:
Mike Jensen for Alfred Gøthler (46. min)
Marc Rochester for Gabriél Culhaci (64. min)
Mads Schütt for Michael Chacón (75. min)
Mustafa Salah for Mohamed Al-Naser (75. min)
Basem Alkhoudari for Christian Tue (82. min)

NordicBet Liga kvalifikationsspil, 6. runde
Fredag d. 25. april 2025, 19.00
Right to Dream Park i Farum

Del nyhed

De seneste nyheder

Herrer, Nyheder

HB Køge A/S inviterer til fanaften

Kvinder, Nyheder

Overbevisende sejr i A-Liga-premieren

Kvinder, Nyheder

Kristian Mørch efter premieresejr: “Vi leverede en virkelig underholdende kamp”