HB Køges Ligapiger var søndag endelig i kamp igen efter mere end en måneds kamppause. Modstanderne var FC Midtjylland som spiller deres hjemmekampe i Vildbjerg.
Først på banen var U19 holdet, som tabte første halvleg 0-1, men fik rejst sig igen i anden halvleg, hvor Caroline Bager udligner ti minutter efter pausen. Desværre fik hjemmeholdet scoret sejrsmålet med ni minutter igen.
Herefter var det U16 ligapigerne skulle op mod rækkens nummer 3 FCM. Her var hjemmeholdet ugæstfrie nok til at bringe sig foran 2-0 efter knap en halv time. Laura Malmborg fik dog reduceret efter 31 minutter, og knap et kvarter efter pausen fik Wilma Brandenborg Boeck også udlignet for svanerne. Igen kom ulvene dog tilbage med seks minutter igen, men Anna Billing Holm ville det anderledes og fik udlignet igen med to minutter igen. 3-3 i den ordinære kamp og så skulle begge hold sparke straffespark om et ekstra point. Den disciplin var midtjyderne bedst til og beholdte det ene point der var på spil.
Kom igen piger.
Lørdag var U17 holdet taget til det nordvestlige Odense for at spille mod Næsby. Hjemmeholdet sagde bang-bang i det andet og syvende minut og førte dermed med 2-0, inden svanerne for alvor var kommet på plads.
Kort inden pausen fik Oliver Engberg reduceret til 1-2 for svanerne, og først mod slutningen af anden halvleg kom de næste mål i kampen. Efter 77 minutter øgede Næsby til 3-1, men svanerne sad ikke i bussen endnu. I det 80. minut reducerede Oliver Engberg igen for HB Køge og fem minutter efter fik Conrad Durup også udlignet. Dybt inde dommerens overtid fik hjemmeholdet dog scoret sejrsmålet til 4-3.
Surt drenge. Kom igen.
