Fodbold i flok: HB Køge viser udekampe på storskærm

Påstand: Du er glad for HB Køge men har svært ved at finde tid til at tage til udekampe i nordsjælland, på fyn og i nordjylland. Korrekt?
Så har vi et forrygende tilbud til dig!

I den kommende tid inviterer HB Køge, Venue Køge og Herfølge Boldklub nemlig til adskillige storskærmsarrangementer, hvor alle svaner kan se Fodbold i Flok når HB Køges udekampe er på programmet.

HB Køge har indgået en aftale med Viaplay, der giver HB Køge mulighed for at vise NordicBet Liga-holdets tre sidste og afgørende udekampe på storskærm, mens der også er indgået en tilsvarende aftale med Kvindedivisionsforeningen og produktionsselskabet Two Circles, der producerer kampene fra Gjensidige Kvindeliga.

HB Køge kan derfor nu invitere til storskærmsarrangementer, når NordicBet Liga-holdet i løbet af den kommende måned spiller vigtige kampe på udebane mod Hillerød Fodbold på fredag d. 25/4, mod Vendsyssel FF d. 10/5 og sidste spillerunde mod Hobro IK torsdag d. 22. maj.
I samme periode spiller HB Køges kvindehold en enkelt udekamp; nemlig mod OB Q d. 14/5 og den kamp vises naturligvis også på storskærmen sideløbende med NordicBet Liga-kampen i Vendsyssel.

Fredagens kamp mod Hillerød vises i Spar Nord Loungens lokaler hos Venue Køge på Capelli Sport Stadion, mens de to udekampe mod hhv. Vendsyssel FF og OB Q lørdag d. 10/5 vises i loungen på Herfølge Stadion.

Herrernes sidste udekamp i sæsonen mod Hobro IK torsdag d. 22. maj vises i Spar Nord Lounge på Capelli Sport Stadion.

Det vil til storskærmsarrangementerne være muligt at købe drikkevarer og forskellige snacks i baren. Entréen er gratis og tilmelding er ikke nødvendig – men vi ser gerne, at man tilmelder sig arrangementerne på Facebook, så man dels kan finde informationer om tid og sted – og så vores personale kan forberede sig bedst muligt på deltagerantallet. Fredagens storskærmsarrangement kan man tilkendegive sin deltagelse til ved at trykke ‘deltager’ på Facebook-arrangementet her.

Fodbold i Flok

Fredag d. 25. april i Spar Nord Lounge på Capelli Sport Stadion. Hillerød – HB Køge (NordicBet Liga).
Dørene åbner klokken 18.00, kampstart 19.00.

Lørdag d. 10. maj i loungen på Herfølge Stadion. HB Køge – Vendsyssel FF (NordicBet Liga) og HB Køge – OB Q (Gjensidige Kvindeliga).
Dørene åbner klokken 13.00, kampstart Vendsyssel – HB Køge 14.00 og OB Q – HB Køge 15.00.

Torsdag d. 22. maj i Spar Nord Lounge på Capelli Sport Stadion. Hobro IK – HB Køge (NordicBet Liga)
Dørene åbner klokken 18.00, kampstart 19.00.

Del nyhed

De seneste nyheder

Herrer, Nyheder

HB Køge A/S inviterer til fanaften

Kvinder, Nyheder

Overbevisende sejr i A-Liga-premieren

Kvinder, Nyheder

Kristian Mørch efter premieresejr: “Vi leverede en virkelig underholdende kamp”