Slutspillet starter i Sundby og slutter i Hobro

HB Køge åbner NordicBet Ligaens Kvalifikationsspil med en udekamp mod B.93 i næste uge. Det står klart efter programmet for resten af sæsonen tidligere i dag blev offentliggjort.

Fredag d. 28/3 går turen altså endnu en gang til Sundby Idrætspark for at møde B.93 på deres midlertidige hjemmebane til en aftenkamp – nøjagtigt som det var tilfældet for et par uger siden, hvor de to hold mødtes i grundspillet.

I kvalifikationsspillets anden runde – NordicBet Ligaens spillerunde 24 – venter en hjemmekamp på Capelli Sport Stadion mod Vendsyssel FF. Dén kamp spilles fredag d. 4. april klokken 19.00.

Også i tredje runde spiller svanerne på hjemmebane. Her kommer Hillerød Fodbold på besøg søndag d. 13. april klokken 13.00, mens svanerne henover påsken spiller to opgør: Først i Roskilde skærtorsdag d. 17 april og efterfølgende hjemme mod Hobro IK 2. påskedag mandag d. 21. april.

Forårssæsonen rundes af med en hjemmekamp mod B.93 i runde 32 inden turen går til Hobro til sidste spillerunde som afvikles torsdag d. 22. maj.

Præcise spilletidspunkter for runde 26-31 er endnu ikke endeligt fastlagt af hensyn til valg af TV-kampe.

Billetter til kampene vil i de kommende dage blive sat til salg på hbkoge.eventii.dk.

Samme sted kan man naturligvis erhverve sig et sæsonkort på abonnement. Et sæsonkortsabonnement koster 89,- / måned for voksne, så tager man bare til en enkelt kamp om måneden, er abonnementet allerede billigere end køb af en enkeltbillet til en kamp. Sæsonkort giver adgang til alle HB Køges kampe i både NordicBet Liga og Gjensidige Kvindeliga – og i april måned betyder det adgang til tre herrekampe og en enkelt kvindekamp for bare 89,- kroner.

Programmet for HB Køges NordicBet Liga-forår:

Runde 23 // Fredag d. 28/3, 19.00 // B.93 – HB Køge // Sundby Idrætspark
Runde 24 // Fredag d. 4/4, 19.00 // HB Køge – Vendsyssel FF // Capelli Sport Stadion
Runde 25 // Søndag d. 13/4, 13.00 // HB Køge – Hillerød Fodbold // Capelli Sport Stadion
Runde 26 // FC Roskilde – HB Køge // Roskilde Idrætspark
Runde 27 // HB Køge – Hobro IK // Capelli Sport Stadion
Runde 28 // Hillerød – HB Køge // Farum Park
Runde 29 // HB Køge – FC Roskilde // Capelli Sport Stadion
Runde 30 // Vendsyssel FF – HB Køge // Nord Energi Arena
Runde 31 // HB Køge – B.93 // Capelli Sport Stadion
Runde 32 // Torsdag d. 22/5, 19.00 // Hobro IK – HB Køge // DS Arena

Del nyhed

De seneste nyheder

Herrer, Nyheder

HB Køge A/S inviterer til fanaften

Kvinder, Nyheder

Overbevisende sejr i A-Liga-premieren

Kvinder, Nyheder

Kristian Mørch efter premieresejr: “Vi leverede en virkelig underholdende kamp”