Sejr til HB Køges U17 divisionsdrenge

Mens HB Køges U17 divisionsdrenge ikke havde slinger i valsen i lørdagens kamp mod Næstved IF i Næstved og vandt 3-1, måtte U19 holdet igen gå fra banen uden point mod de grønblussede, som inden kampen lå nummer sidst i rækken.

U19 holdet var først i aktion og kom relativt tidligt bagud efter syv minutter, men måltyven Alfred Gøthler udlignede efter 26 minutter. Inden pausen havde hjemmeholdet dog bragt sig foran 3-1. I anden halvleg kunne August Halling først i det næstsidste minut reducere føringen til 2-3, men tættere på kom HB Køge ikke, som derfor ikke hævnede 2-4 nederlaget hjemme fra i efteråret. Kom igen.

Herefter løb U17 holdet på banen og her var der ingen pardon. Rækkens topscorer Omran Khattar gjorde det til 1-0 og 2-0 efter 14 og 17 minutter, mens Zacharias Durup øgede til 3-0 efter 25 minutter. Hermed var kampen afgjort, selvom hjemmeholdet pyntede på resultatet ved at reducere til 1-3 efter pausen. HB Køge kunne dog tage hjem med alle tre point.

Del nyhed

De seneste nyheder

Herrer, Nyheder

HB Køge A/S inviterer til fanaften

Kvinder, Nyheder

Overbevisende sejr i A-Liga-premieren

Kvinder, Nyheder

Kristian Mørch efter premieresejr: “Vi leverede en virkelig underholdende kamp”