Målløst mod AB i anden test

Der kom ingen mål i årets anden testkamp, da AB fredag formiddag gæstede Capelli Sport Stadion.

Svanerne dominerede store dele af opgøret og havde flere gode muligheder for også at vinde opgøret. Blandt andre Gabriël Culhaci, Mike Jensen og Basem Alkhoudari havde chancer for at sikre en sejr, men dens sidste skarphed manglede og derfor sluttede opgøret nøjagtigt som det startede.

HB Køge havde til opgørets første halvleg prøvespilleren Henrik Lidal Jamne på mål, mens både Christian Tue og Mike Jensen spillede deres første kampminutter i året efter ikke at have spillet med i sidste uges testopgør mod FC Nordsjælland.

“Det var en god oplevelse og godt med flere minutter i benene. Jeg synes, vi dominerede i størstedelen af opgøret – både da vi havde vores faste seniorspillere på banen og i perioder af anden halvleg, hvor vi stillede med et næsten rent U19-hold. Vi skabte chancer og kunne sagtens have scoret. Det skal vi selvfølgelig sørge for bliver lagt på, men det er jo også en del af virkeligheden i sådan en opstart: at der mangler den sidste skarphed i nogle situationer,” sagde cheftræner Nicklas Pedersen efter kampen.

HB Køge 0-0 AB

HB Køge startopstilling
Henrik Lidal Jamne (prøve)
Silas Hald
Mattias Jakobsen
Hans Christian Bonnesen
Niklas Jakobsen
Michael Chacón
Mike Jensen
Sebastian Larsen
Christian Tue
Gabriël Culhaci
Jafar Arias

HB Køge udskiftninger:
Noah Sømmergaard for Henrik Lidal Jamne (45. min)
Gabriel Larsen for Mike Jensen (45. min)
Saman Jalaei for Christian Tue (45. min)
Alfred Gøthler for Gabriël Culhaci (45. min)
Mads Schütt for Hans Christian Bonnesen (62. min)
Viktor Sørensen for Mattias Jakobsen (62. min)
Emil Villumsen for Silas Hald (62. min)
Lukas Achton for Niklas Jakobsen (62. min)
Lukas Schmidt for Michael Chacón (62. min)
Javany Lawrence for Sebastian Larsen (62. min)
Basem Alkhoudari for Jafar Arias (62. min)

Del nyhed

De seneste nyheder

Herrer, Nyheder

HB Køge A/S inviterer til fanaften

Kvinder, Nyheder

Overbevisende sejr i A-Liga-premieren

Kvinder, Nyheder

Kristian Mørch efter premieresejr: “Vi leverede en virkelig underholdende kamp”