Gøthler og Khattar i aktion for de danske U-landshold

Iført landsholdstrøje nummer 20 startede Alfred Gøthler for anden gang i træk inde, da U18-landsholdet onsdag mødte Finland i den første af to venskabskampe i Herlev. Danmark vandt opgøret med 2-1 og Alfred spillede den første time inden han blev afløst af Manchester United-angriberen Chido Obi-Martin, der altså i første omgang var henvist til bænken.

I den anden venskabskamp mellem de to hold kunne Finland trække sig sejrrigt ud af opgøret med et 2-1-resultat. Alfred startede på bænken og kom på banen med lidt over et kvarter igen af kampen

 

Torsdag mødte U16-landsholdet Saudi-Arabien, hvor de danske drenge vandt hele 4-0, med svanernes Omran Khattar som en af målscorerne. Omran startede kampen på bænken, men blev skiftet ind efter en times spil ved stillingen 2-0. Det tog blot 17 minutter for Omran at bringe Danmark foran med 3-0.

Allerede dagen efter var Danmark i kamp igen – denne gang mod Polen. Her startede Omran inde, og mindre end 24 timer efter målet mod Saudi-Arabien, kom han igen på tavlen, da han kort før pausen bragte Danmark foran 1-0, som også blev kampens slutresultat. Omran blev skiftet ud efter en times spil.

Mandag hed modstanderen Sydkorea, og her var Omran endnu engang i Danmarks startopstilling. Danmark vandt kampen 2-0, og Omran fik en time på banen. Omran har nu spillet seks landskampe for U16-landsholdet, hvor han har kvitteret med tre scoringer.

Begge spillere har nu vendt næsen hjemad mod Køge, hvor efterårets sidste klubkampe venter.

Del nyhed

De seneste nyheder

Herrer, Nyheder

HB Køge A/S inviterer til fanaften

Kvinder, Nyheder

Overbevisende sejr i A-Liga-premieren

Kvinder, Nyheder

Kristian Mørch efter premieresejr: “Vi leverede en virkelig underholdende kamp”