3 af HB Køges ældste talenthold spiller hjemme denne weekend.
Det er divisionsdrengene der lørdag lægger ud. Først i kamp er HB Køges U19 hold som skal rejse sig efter sidste uges nederlag mod HIK. På den anden side af midterlinjen på Capelli Sport Stadion kl. 12.00 står et andet forstadskøbenhavnerhold i form af AB, der i øvrigt er nummer 1 i rækken mens HB Køge er på tredjepladsen. Det bliver en spændende kamp.
Eneste hold som ikke er i kamp er HB Køges U17 hold, men det var fordi deres kamp mod AB var rykket til i onsdags, hvor de på hjemmebane i Herfølge tabte 0-2. Begge mål scoret i anden halvleg.
Talentpigerne spiller søndag hjemme i Køge Idrætspark. Først i kamp er U19 Liga-pigerne som spiller mod Fortuna Hjørring kl. 13.00, mens U16 Liga-pigerne spiller deres kamp umiddelbart efter kl. 15.15.
