Welkom Michael

Den 23-årige hollænder Michael Mulder er ny mand i HB Køge. Forsvarsspiller har sat sin underskrift på en kontrakt med svanerne efter at have imponeret på prøvetræning gennem de seneste uger.

”Vi har været kræsne i forhold til at finde en ny mand til vores bagkæde. Vi har haft et ønske om at supplere med fart, fysik og kompetencer i en-mod-en situationerne. Den måde vi spiller fodbold på i HB Køge med en offensiv tankegang kræver også et vist individuelt taktisk og teknisk niveau på bolden, som Michael har,” siger sportsdirektør Auri Skarbalius.

“Derudover giver han os mere robusthed i det centrale forsvar. Vi synes, vi har haft brug for større konkurrence i defensiven og her tilfører Michael os flere strenge at spille på, blandt andet fordi han kan dække alle pladser i forsvaret.”

Michael Mulder kommer til HB Køge efter senest at have optrådt i græsk fodbold hos Panachaiki F.C. Han bliver den fjerde hollænder i HB Køge-truppen, som også omfatter Jafar Arias, Michael Chacón og Gabriël Culhaci.

”Vi har naturligvis også haft blik for den kulturelle fordel det er, at vi allerede nu har flere spillere fra Holland, og det kan forhåbentlig være med til at sikre Michael en god og hurtig integration på holdet,” fortæller Auri Skarbalius.

Michael Mulder spillede som ungdomsspiller i FC Utrecht og senere israelske M.P. Tikvah inden han returnerede til hollandsk fodbold hos ADO Den Haag. Her spillede han sine første seniorkampe inden turen gik videre til belgiske SK Beveren og i seneste sæson altså græske Panachaiki. Nu glæder han sig til at trække den blå/sorte trøje over hovedet.

“Jeg har følt mig velkommen af spillerne og staben, siden første dag jeg kom her, så nu er jeg glad og taknemmelig for, at vi også har kunnet indgå en fast aftale. Jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe klubben, og jeg tror på, at mine kvaliteter kommer til at passe rigtig godt ind på holdet,” siger Michael Mulder.

Michael kommer til at optræde i trøje nummer 27 i HB Køge. Stort velkommen til Michael.

Del nyhed

De seneste nyheder

Herrer, Nyheder

HB Køge A/S inviterer til fanaften

Kvinder, Nyheder

Overbevisende sejr i A-Liga-premieren

Kvinder, Nyheder

Kristian Mørch efter premieresejr: “Vi leverede en virkelig underholdende kamp”