Bienvenue Paul

HB Køge har lejet den 19-årige centerback Paul Cherif Nghabo fra den tjekkiske klub MFK Vyskov.

Den 195 centimeter høje midterforsvarer kommer til HB Køge på en aftale gældende for det kommende år.

“Vi ser potentiale i Paul som med sin fysik har nogle store spidskompetencer. Han har stadig meget at lære, men råpotentialet er der, og det er på den baggrund vi velkommer ham til klubben. Der er i første omgang tale om en lejeaftale, men vi har sikret os nogle fordelagtige vilkår, som stiller os godt, hvis han får sit gennembrud hos os. Det er selvfølgelig det vi håber, kommer til at ske,” siger sportsdirektør Auri Skarbalius.

Fra hjemlandet Senegal kom Paul til Tjekkiet for et år siden. Kort efter blev han udlejet til franske Nantes, hvor han i efteråret 2023 spillede på klubbens U19-hold. I foråret 2024 var Paul Nghabo igen tilbage i MFK Vyskov, hvor han spillede fire kampe for holdet, der kæmpede for oprykning fra den næstbedste række.

Paul kommer til at optræde i trøje nummer XX i HB Køge.

Stort velkommen til.

Del nyhed

De seneste nyheder

Herrer, Nyheder

HB Køge A/S inviterer til fanaften

Kvinder, Nyheder

Overbevisende sejr i A-Liga-premieren

Kvinder, Nyheder

Kristian Mørch efter premieresejr: “Vi leverede en virkelig underholdende kamp”