HB Køge har skrevet kontrakt med et af klubbens egne talenter.
Den 17-årige offensiv spiller Adam Choukri, der til daglig spiller på U19-holdet, har således sat sin underskrift på en kontrakt med klubben.
”Adam er en alsidig offensiv spiller, der både kan gøre sig gældende i angrebet og på midtbanen. Han har et kompetencesæt, der gør ham farlig foran mål – både som afslutter og som assistmager. Han er også en dygtig presspiller, og så sidder der et fornuftigt hoved på drengen, som gør, at han har en professionel tilgang til tilværelsen som fodboldspiller både på og udenfor banen. Alt sammen gør, at vi tror på, at Adam kan forløse sit talent hos os,” siger HB Køges talentchef Steen Knudsen.
Adam har optrådt for DBUs future-landshold, mens han ved siden af fodbolden læser en HF på HB Køge og VUCs Dual Career-forløb.