Følg HB Køges ungdomshold i Capelli Sport+ Cup

I denne uge spiller HB Køge U17- og U19-drenge Capelli Sport+ Cup i Køge Idrætspark.

Modstandere fra Polen, Tyskland, USA og Tjekkiet er fløjet ind for at kæmpe med de unge svaner om de to trofæer, der er på spil i turneringen. Allerede i dag har flere af holdene haft første træningsdag på Capelli Sport Stadion forud for turneringen, der sparkes i gang onsdag formiddag.

Capelli Sport+ Cup er en ungdomsturnering skabt for de klubber og akademier, der er en del af Capelli Sports netværk af klubber i hele verden. Det er femte gang turneringen afholdes i Køge Idrætspark – og historisk set har flere af fremtidens stjerner vist sig frem på idrætsparkens græsbaner. Alle de spillere i HB Køges førsteholdstrup, der er et produkt af klubbens egen ungdomsafdeling, har således tidligere optrådt i turneringen, ligesom flere af de spillere, der har repræsenteret de udenlandske hold i turneringen, siden er blevet professionelle i den amerikanske MLS, den tyske Bundesliga og den polske Ekstraklasa.

Årets modstanderhold er Viktoria Köln, Pogoń Szczecin, VfL Osnabrück, FK Jablonec, Cedar Stars Academy samt det sammensatte hold af Capelli Sports bedste akademispillere fra nordamerika, Capelli Sport+ ID North America.

Fra på onsdag og ugen ud spilles der hver dag to kampe på Capelli Sport Stadion, mens der også vil blive spillet kampe på den anden kunstgræsbane i Køge Idrætspark, Beierholm-banen og på græsbanen, Bane 3. Alle kampe kan streames gratis via linket her.

Til alle kampe vil der være fri entré, og der vil desuden være åbent for salg af merchandise på Capelli Sport Stadion gennem hele ugen. Klubbens nye hjemmebanetrøje kan købes i SvaneShoppen på stadion fra fredag d. 26/7 og frem.

Kampprogrammet for Capelli Sport Cup og de kommende dage på Capelli Sport Stadion ser ud som følger:

Onsdag d. 24/7
13:00 // U19 // Viktoria Köln – CS+ ID North America // Capelli Sport Stadion
16:00 // U17 // Cedar Stars Academy – Viktoria Köln // Capelli Sport Stadion
16:00 // U17 // HB Køge – Pogón Szczecin  // Beierholm-banen

Torsdag d. 25/7
13:00 // U19 // HB Køge – VfL Osnabrück // Capelli Sport Stadion
16:00 // U17 // CS+ ID North America – Pogón Szczecin // Capelli Sport Stadion
16:00 // U17 // FK Jablonec – Viktoria Köln // Beierholm-banen

Fredag d. 26/7
11:00 // U17 // Cedar Stars Academy – FK Jablonec // Capelli Sport Stadion
11:00 // U19 // HB Køge – Viktoria Köln // Beierholm-banen
14:00 // U17 // HB Køge – CS+ ID North America // Capelli Sport Stadion
14:00 // U19 // CS+ ID North America – VfL Osnabrück // Beierholm-banen
19:00 // NordicBet Liga: HB Køge – OB // Capelli Sport Stadion (kræver billet – købes via hbkoge.eventii.dk)

Søndag d. 28/7
10:00 // U17 // Finale // Capelli Sport Stadion
10:00 // U17 // Bronzekamp // Beierholm-banen
10:00 // U17 // Placeringskamp // Bane 3
13:00 // U19 // HB Køge – CS+ ID North America // Capelli Sport Stadion
13:00 // U19 // Viktoria Köln – VfL Osnabrück // Beierholm-banen
14:30 // Trofæoverrækkelse // Capelli Sport Stadion

Del nyhed

De seneste nyheder

Herrer, Nyheder

HB Køge A/S inviterer til fanaften

Kvinder, Nyheder

Overbevisende sejr i A-Liga-premieren

Kvinder, Nyheder

Kristian Mørch efter premieresejr: “Vi leverede en virkelig underholdende kamp”