Bienvenido, Michael Chacon

Den 30-årige midtbanebanespiller Michael Chacon er ny HB Køge-spiller. Midtbanespilleren, der er født i Colombia og opvokset i Holland, har skrevet under på en etårig kontrakt med klubben.

“Vi er utroligt glade for, at vi kan tiltrække en spiller med det niveau og kapacitet som Michael Chacon kommer med. Det har været et klart mål at tilføre truppen noget erfaring, som kan løfte holdets niveau og udvikling, samt være en god støtte for de unge spillere – og det er vi ikke i tvivl om, at Michael kan bidrage med. Vi er opmærksomme på, at Michael træder til sent i opstarten, hvorfor vi også skal give ham tid og plads til at falde til – men vi tror på, at han kommer til at gøre en forskel for os,” siger sportsdirektør Auri Skarbalius, som også glæder sig på klubbens øvrige spilleres vegne over Chacons ankomst.

Michael Chacon er skolet i det hollandske ungdomsakademi fra Heerenveen og har erfaring fra højeste niveau i Holland og Colombia.

Den erfarne midtbanespiller har senest optrådt for Helmond Sport i den næstbedste hollandske række, hvor også HB Køges to hollandske profiler, Gabriël Çulhaci og Jafar Arias, blev hentet fra. Michael Chacon har desuden spillet sammen med cheftræner Nicklas Pedersen og Arias Jafar, da de alle optråde samtidig for den hollandske klub FC Emmen i sæsonen 2018/2019.

“Michael er en dynamisk midtbanespiller med god teknik og stor erfaring fra højeste niveau i både Holland og Colombia. Han kan være den defensive midtbanespiller, som kan bryde modstanderens spil ned med sit store løbepensum og sin timing i duelspillet. Han kan samtidig være med til at sætte holdets spil offensivt med både kort og langt spil. Med Michael får vi en spiller med en god teknisk pakke og et godt blik for spillet,” fortæller cheftræner Nicklas Pedersen.

For hovedpersonen selv har netop bindeleddet til cheftræner Nicklas Pedersen samt Jafar Arias og Gabriël Çulhaci haft en stor betydning for hans skifte til HB Køge.

“Jeg er glad for at være her og glæder mig til at starte et nyt kapitel her i Danmark og HB Køge. Jeg kender både træneren, Jafar og Gabriël, som alle har fortalt mig mange gode ting om klubben og dens værdier samt menneskerne omkring, hvilket naturligvis har været en stor motivationsfaktor for mit skifte. Jeg ved, at det er en meget ung, men talentfuld trup, og jeg ser frem til forhåbentligt at kunne bidrage med noget erfaring og til at vi kommer i mål med klubbens og holdets ambitioner. Jeg er i hvert fald klar til at give mig 100% for holdet,” lyder det fra Michael Chacon.

Det bliver iført trøjenummer 6, Michael kommer til at repræsentere svanerne.

Stort velkommen til Michael Chacon.

Del nyhed

De seneste nyheder

Herrer, Nyheder

HB Køge A/S inviterer til fanaften

Kvinder, Nyheder

Overbevisende sejr i A-Liga-premieren

Kvinder, Nyheder

Kristian Mørch efter premieresejr: “Vi leverede en virkelig underholdende kamp”