72 pigespillere og 88 drengespillere fra klubbens ungdomshold er således på træningslejr i Salou godt 100 kilometer syd for Barcelona i disse dage. De ledsages af i alt 25 trænere og ledere, mens der trænes, spilles kampe og ikke mindst dyrkes et helt unikt samvær, på tværs af holdene.
På pigesiden er det holdene fra U13 til U19, der er afsted. Pigerne ankom til Spanien i torsdags og rejser hjem igen torsdag d. 22/2.
Hos drengene ankom U13 og U14-holdene allerede til Salou i tirsdags – og de nåede derfor også at overvære lidt af HB Køges Kvindeliga-holds træningslejr og testkamp mod østrigske FC Bergheim i onsdags, som blev vundet med 5-0. De to yngste drengehold rejser hjem igen tirsdag d. 20/2, mens de to resterende drengeårgange U15 og U17 ligesom pigeungdomsholdene også ankom til Salou i torsdags og derfor også kan vente med at vende hjem igen til på torsdag.