Når det danske U19-landshold skal mødes den 25. november, er det med to HB Køge spillere i truppen.
Emilie Luplau og Laura Sehested er begge med på flyet til Tyskland, hvor U19-landsholdet skal spille EM-kvalifikation. Kvalifikationen kommer til at bestå af tre kampe, hvor Grækenland venter i den første kamp den 27. november. Den næste kamp er den 30. november hvor Kosovo er modstanderen. Sidste kamp i kvalen er mod værtsnationen Tyskland, som vil blive spillet den 3. december.
Emilie og Laura er begge tilknyttet HB Køges U19-hold, men har ved flere lejligheder været med omkring klubbens førstehold og fået deres respektive debuter.
Stort tillykke med udtagelsen Emilie og Laura!