Fem nye spillere er henover vinterpausen blevet en del af HB Køges NordicBet Liga-trup, og de er nu alle blevet tildelt officielle trøjenumre på holdet.
Hjemvendte Marc Rochester overtager trøje nummer 8, som i efteråret blev båret af Jesse Khan, mens ligeledes nyankomne Mads Westergren kommer til at optræde i nummer 23.
Den 18-årige keeper Noah Sømmergaard er blevet rykket op fra U19-holdet til førsteholdstruppen, hvor han kommer til at optræde i trøje nummer 29.
Også Viktor Sørensen og Alfred Gøthler er blevet forfremmet fra U19-holdet. De kommer til at optræde i henholdsvis nummer 14 og nummer 20 på NordicBet Liga-holdet.
Slutteligt har Mohamad ‘Mudi’ Al-Naser, som i efteråret optrådte i trøje nummer 18, overtaget trøje nummer 11 som de seneste år er blevet båret af Joachim Rothmann.
Den fulde førsteholdstrup og alle spillernes trøjenumre kan ses her.